Tag Archives: ashura

Blodbrødre

I den sydlibanesiske landsby, Nabatieh, holder shia-muslimerne en gammel og kontroversiel skik ved lige. Ved afslutningen på den shiitiske højtid ashura, flyder blodet i gaderne, når der afholdes sørgeoptog for den myrdede imam Hussein. I en rite – der har karakter af manddomsprøve – minder byens mænd og drenge imamens lidelser ved blodsudgydende selvpineri og taktfaste råb – til skue for kvinder og tøsedrenge. Nogle besvimer af blodmangel og køres bort i klargjorte ambulancer, mens andre fortsætter i den trancelignende tilstand, til de når landsbymidten.

Ashura mindes overalt i den muslimske verden, men traditionen med blodigt selvpineri er set ned på i de fleste muslimske kredse. Det er blevet forbudt af Irans shia-muslimske ayatollah Khamenei, ligesom det shiitiske regeringsparti, Hezbollah, har forbudt det. De mener, det er i uoverensstemmelse med islamisk lov, og virker fremmedgørende for ikke-shiitter.

Posted in Photography | Also tagged , , , , , , , , , Comments Off